PSOrvia

Ordliste

Fagord fra læringsvejledningerne kort forklaret.

Bas
Lydens dybe område. I disse vejledninger alt under ca. 250 Hz: stortromme, basgang, lydens varme.
Bitdybde
Hvor mange trin en digital lyd har for hver værdi: 16 bit er 65 536 trin, 8 bit kun 256. Jo færre trin, desto større afrundingsfejl.
Bitrate
Hvor mange data pr. sekund et tabsgivende format bruger på lyden, målt i kbit/s. Jo lavere, desto mindre fil og desto mere mangler.
Crossfeed
Blander på hovedtelefoner en forsinket, mere dæmpet kopi af hver kanal ind under den anden, som det sker af sig selv ved højttalere.
Diskant
Det høje område over ca. 2,5 kHz. Det giver glans og klarhed, men bærer lidt energi.
Dither
Et let pust af støj, der lægges til før afrundingen. Det gør afrundingsfejlen til jævn støj, og stille lyde forbliver dermed hørbare.
Dynamik
Afstanden mellem de stille og de høje steder i et stykke. Komprimeres et stykke, skrumper den.
FLAC
Et åbent, tabsfrit lydformat: Filen er mindre end ukomprimeret og giver alligevel hver værdi tilbage.
Forvrængning
En fejl, der følger lyden og tilføjer komponenter, som ikke var der før. Lyder ru eller kornet, ikke som jævn støj.
Frekvens
Hvor ofte en svingning gentages pr. sekund, målt i hertz (Hz). Dybe toner har lave, høje toner høje frekvenser.
Kompressor
Et værktøj, der gør høje steder stillere. Bagefter kan hele stykket gøres højere uden at overstyre. Derved går dynamik tabt.
Korrelation
Måler, hvor ens de to stereokanaler er: +1 ens, 0 uafhængige, −1 modsat rettede. Stærkt negative værdier betyder, at dele udsletter hinanden i mono.
Kvantisering
Afrundingen af hver værdi til det nærmeste trin i bitdybden. Afrundingsfejlen er desto mere hørbar, jo svagere lyden er.
LUFS
Lydstyrkens enhed: Loudness Units i forhold til fuld udstyring. Jo tættere på 0, desto højere; et stille stykke ligger ved −23, et meget højt ved −9.
Lydstyrke
Hvor højt en lyd når frem til øret. Den måles ikke ved spidsen, men gennemsnitligt over hele stykket og vægtet efter hørelsen (ITU-R BS.1770).
Mellemtone
Området mellem bas og diskant, her fra ca. 250 Hz til 2,5 kHz. Her ligger de fleste instrumenter og talen.
Mono
Begge ører hører det samme signal. Et stykke, der også lyder godt som mono, er monokompatibelt.
Omvendt polaritet
En stereokanal er vendt om: Den svinger mod den anden. Hørbart som manglende fasthed i midten, i mono udsletter ens dele hinanden.
Opus
Et åbent, tabsgivende lydformat (RFC 6716) til musik og tale, godt ved lave bitrates. PSOrvia har sin egen encoder og dekoder.
Spektrum
Viser, hvor kraftigt hvilke frekvenser forekommer i en lyd: til venstre dyb, til højre høj, foroven kraftig.
Stereo
To kanaler, en til hvert øre. Forskelle mellem dem skaber indtrykket af bredde og rum.
Støjformning
Flytter ditherens støj væk fra de frekvenser, hvor øret er følsomt, op i højere. Samlet bliver der mere støj, men den forstyrrer mindre.
TPDF-dither
Dither med trekantet fordeling, summen af to tilfældige værdier, omkring et trin stor. Dens støj er uafhængig af lyden.
Tabsfri
Et format, der giver lyden tilbage, som den var, værdi for værdi, for eksempel FLAC. Filen er mindre end ukomprimeret, men ikke lille.
Tabsgivende
Et format, der udelader dele, som øret hører dårligt, for eksempel Opus. Filen bliver meget mindre, men det udeladte kommer ikke tilbage.