Ordliste
Fagord fra læringsvejledningerne kort forklaret.
- Bas
- Lydens dybe område. I disse vejledninger alt under ca. 250 Hz: stortromme, basgang, lydens varme.
- Bitdybde
- Hvor mange trin en digital lyd har for hver værdi: 16 bit er 65 536 trin, 8 bit kun 256. Jo færre trin, desto større afrundingsfejl.
- Bitrate
- Hvor mange data pr. sekund et tabsgivende format bruger på lyden, målt i kbit/s. Jo lavere, desto mindre fil og desto mere mangler.
- Crossfeed
- Blander på hovedtelefoner en forsinket, mere dæmpet kopi af hver kanal ind under den anden, som det sker af sig selv ved højttalere.
- Diskant
- Det høje område over ca. 2,5 kHz. Det giver glans og klarhed, men bærer lidt energi.
- Dither
- Et let pust af støj, der lægges til før afrundingen. Det gør afrundingsfejlen til jævn støj, og stille lyde forbliver dermed hørbare.
- Dynamik
- Afstanden mellem de stille og de høje steder i et stykke. Komprimeres et stykke, skrumper den.
- FLAC
- Et åbent, tabsfrit lydformat: Filen er mindre end ukomprimeret og giver alligevel hver værdi tilbage.
- Forvrængning
- En fejl, der følger lyden og tilføjer komponenter, som ikke var der før. Lyder ru eller kornet, ikke som jævn støj.
- Frekvens
- Hvor ofte en svingning gentages pr. sekund, målt i hertz (Hz). Dybe toner har lave, høje toner høje frekvenser.
- Kompressor
- Et værktøj, der gør høje steder stillere. Bagefter kan hele stykket gøres højere uden at overstyre. Derved går dynamik tabt.
- Korrelation
- Måler, hvor ens de to stereokanaler er: +1 ens, 0 uafhængige, −1 modsat rettede. Stærkt negative værdier betyder, at dele udsletter hinanden i mono.
- Kvantisering
- Afrundingen af hver værdi til det nærmeste trin i bitdybden. Afrundingsfejlen er desto mere hørbar, jo svagere lyden er.
- LUFS
- Lydstyrkens enhed: Loudness Units i forhold til fuld udstyring. Jo tættere på 0, desto højere; et stille stykke ligger ved −23, et meget højt ved −9.
- Lydstyrke
- Hvor højt en lyd når frem til øret. Den måles ikke ved spidsen, men gennemsnitligt over hele stykket og vægtet efter hørelsen (ITU-R BS.1770).
- Mellemtone
- Området mellem bas og diskant, her fra ca. 250 Hz til 2,5 kHz. Her ligger de fleste instrumenter og talen.
- Mono
- Begge ører hører det samme signal. Et stykke, der også lyder godt som mono, er monokompatibelt.
- Omvendt polaritet
- En stereokanal er vendt om: Den svinger mod den anden. Hørbart som manglende fasthed i midten, i mono udsletter ens dele hinanden.
- Opus
- Et åbent, tabsgivende lydformat (RFC 6716) til musik og tale, godt ved lave bitrates. PSOrvia har sin egen encoder og dekoder.
- Spektrum
- Viser, hvor kraftigt hvilke frekvenser forekommer i en lyd: til venstre dyb, til højre høj, foroven kraftig.
- Stereo
- To kanaler, en til hvert øre. Forskelle mellem dem skaber indtrykket af bredde og rum.
- Støjformning
- Flytter ditherens støj væk fra de frekvenser, hvor øret er følsomt, op i højere. Samlet bliver der mere støj, men den forstyrrer mindre.
- TPDF-dither
- Dither med trekantet fordeling, summen af to tilfældige værdier, omkring et trin stor. Dens støj er uafhængig af lyden.
- Tabsfri
- Et format, der giver lyden tilbage, som den var, værdi for værdi, for eksempel FLAC. Filen er mindre end ukomprimeret, men ikke lille.
- Tabsgivende
- Et format, der udelader dele, som øret hører dårligt, for eksempel Opus. Filen bliver meget mindre, men det udeladte kommer ikke tilbage.